Vi er
Business Bootcamp ledes af
Mette Holbæk – konceptudvikler, successtrateg og (k)ærlig indpisker med adskillige års konkret erfaring med kommunikation, rådgivning, pr og mediearbejde, idéudvikling, motiverende feedback og marketing i alle afskygninger. Tidligere chefredaktør på magasinerne Woman, Costume og Nova og stifter af og forlægger på damebogsforlaget Pretty Ink, der i dag føres videre af Rosinante&Co. Rådgiver selvstændige i successtrategier i firma i eget navn. Læs mere om Mette Holbæk her.
Pernille Melsted – forfatter til bestselleren Find din passion på 4 uger og Udlev din passion på 4 uger, kendt som en erfaren og nærværende workshopleder. Passioneret ekspert i at hjælpe kvinder med at finde deres rette hylde og helt egen skræddersyede niche. Bringer solid pr-erfaring med sig fra flere år i branchen, bl.a. som pr-chef i New York. Uddannet coach af Debbie Ford i USA i 2003, og senest leder af den dansksprogede del af Debbie Fords anerkendte Blueprint-coachuddannelse. Se mere på www.pernillemelsted.com
Henvendelser vedrørende Business Bootcamp kan ske til email-adressen janni@businessbootcamp.dk
Se Pernille og Mette om livet som selvstændig i Ekstra Bladet her!
Pernilles bedste råd om prioritering
“Tag din forretning seriøst. Hvad du end brænder for, så invester i dig selv. Har du råd til at lade være? Det er min erfaring, at det betaler sig engang imellem at tage ufornuftige beslutninger. Når du gør noget, som du måske ikke umiddelbart har råd til, så udfordrer det dig til at finde en kreativ løsning. Jeg stoppede indbetalingerne til min pension i et år for at få råd til den uddannelse, der ændrede mit liv.”
Mettes bedste råd til succes
“Du skal være 50 procent mere professionel, end du tror. Du skal turde få nogen, du ikke kender, til at se på og gennemgå din forretning for at høre, om det du gør også virker. Mange selvstændige bruger masser af penge på PR og hjemmesider, som ikke fungerer, og hvis det, du kommunikerer ud til andre, ikke er i orden, skaber det utryghed om dit produkt.”
Pernille om hvorfor Mette har fået succes:
“Hun er dygtig, talentfuld og generøs. Hun er dejlig at være i nærheden af og god til at blive begejstret over andres succes. Det er karmaloven, der kommer til udtryk, for hvis du behandler folk ordentligt, vil de gerne arbejde sammen med dig. Jeg har dyb tillid til hendes dømmekraft. Hun udstråler en sikkerhed, så når hun siger ja eller nej, ved jeg at der ikke er mere at diskutere.”
Mette om Pernilles styrker
“Hun er meget professionel, superkvik i hovedet og det mest strukturerede menneske, jeg kender. Jeg bliver dygtigere af at være sammen med hende, fordi hun har styr på sine ting. Hun er heller ikke en af dem, der snakker og snakker om forskellige ideer, som aldrig bliver til noget. Pernille gør noget. Hun er ekstrem konsekvent og god til at holde sig selv i ørerne.”